Ild i sengen koster 63-årig mand livet i Hornslet
Der opstod brand lørdag formiddag i et rækkehus i Hornslet nord for Aarhus. Det kostede mandlig beboer livet.
En årvågen forbipasserende lagde lørdag middag mærke til, at der steg sort røg op fra et rækkehus i Hornslet nord for Aarhus.
Det fik vedkommende til at ringe efter politiet, som modtog anmeldelsen klokken 12.29.
I huset fandt brandfolk en død person, der lørdag aften er blevet identificeret som den 63-årige mandlige beboer. Han boede alene i rækkehuset.
Det bekræfter vagtchef ved Østjyllands Politi Christian Riis.
- Der har kun været ild i sengen, men der kan sagtens have været sodskader og lignende andre steder i huset.
De pårørende til den afdøde er blevet underrettet, men der går tid, før det er muligt endeligt at sige, hvad der var årsag til branden.
- Vi har lavet en findestedsundersøgelse. Det vil sige, at kriminalteknikere og en retsmediciner var derude for at se, om der skulle være sket en forbrydelse. Det var der ikke, siger Christian Riis.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned