Biler for et millionbeløb er brændt ved en række ildspåsættelser i Holbæk-området.
Midt- og Vestsjællands Politi har tidligt mandag morgen anholdt to mænd, som mistænkes for at have forbindelse til en eller flere af brandene, fortæller vagtchef Henrik Møller Nielsen.
Den første melding om bilafbrændinger indløb kl. 22.42 søndag aften, hvor der var ild i syv Audier hos Audi-forhandleren i Holbæk.
- De fire af bilerne er helt udbrændt, mens tre er mere eller mindre ødelagt. Seks andre køretøjer var overhældt med brændbar væske, siger Henrik Møller Nielsen.
Kl. 02.36 fik politiet melding om en brændende varevogn i Jyderup og godt en time senere alarm om en bil i flammer på parkeringspladsen ved Tuse-hallen vest for Holbæk.
Den sidste alarm fik politiet 03.52, da en bil brændte på parkeringspladsen foran det gamle rådhus i Regstrup vest for Holbæk.
Kort efter anholdt en politipatrulje to mænd, som mandag morgen var til afhøring.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde