Indbrud endte som våbentyveri

Foto: Nærmere efterforskning skal klarlægge detaljerne om våbenindbruddet. Men politiet mener, der er tale om et tilfældigt indbrud. Modelfoto: Claus Hansen

En bolig i Væggerløse havde indbrud, hvor udbyttet mundede ud i våben.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fra mandag klokken 12.00 til tirsdag 09.30 har der været et indbrud i en privatbolig på Storkevej i Væggerløse. Ved hjælp af et boreværktøj er en eller flere tyve kommet gennem et vindue, og derefter gået ind i huset. Her stjal man et pengeskab, der indeholdte mindst to våben.

Politiet oplyser, at der ikke umiddelbart er noget som tyder på, at tyvene gik efter våbene. Derimod mener ordensmagten, at der nok snarere er tale om et tilfældigt indbrud. En undersøgelse af de præcise omstændigheder finder sted de nærmeste dage.