Indbrud gav vandskade

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En klippet ledning ved et indbrud betød, at strømmen gik i hus - og fryseren tøede op.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tyveri af en lampe har givet en vandskade i et sommerhus på Kodrivervej i Gedesby.

Mellem 15. og 22. juli har tyve stjålet en udendørs lampe på stedet. Det skete ved at klippe en ledning til lampen over.

Men overklipningen betød, at strømmen gik i huset, og der opstod en vandskade, da en kummefryser begyndte at tø op.

Tyvene har også været inde i et udhus, men her er der tilsyneladende ikke stjålet noget, oplyser politiet.