INDBRUD HOS TAMBOURKORPS OG I FORSAMLINGSHUS
Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Politiet har fået to anmeldelser om indbrud på Lolland, og noget kunne tyde på, at det er de samme gerningsmænd, der har været på spil.
ØSTLOLLAND: To kendte institutioner på Østlolland har begge været udsat for indbrud, og både udbytte, fremgangsmåde og gerningstidsrum kunne tyde på, at det måske er de samme gerningsmænd, der står bag. Det ene indbrud er sket hos Sakskøbing Tambourkorps på P. Hansens Vej mellem tirsdag klokken 15 og onsdag klokken 09.30. Tyvene er kommet ind ved at afliste en rude, og de har derefter stjålet et musikanlæg. Det andet indbrud gik ud over Radsted Forsamlingshus på Alléen i Radsted. Her er gerningstidsrummet mellem tirsdag klokken 12 og onsdag klokken 11.30, og tyvene er stukket af med et lydanlæg. Også her kom man ind ved at afliste en rude, oplyser lokalpolitiet i Nykøbing.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker