Indbrud i bageri endte med røveri
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen
Et indbrud hos bageren i Horslunde udviklede sig sent fredag aften til røveri, da tyven brugte vold for at slippe væk.
Et indbrud i bagerforretningen og privatboligen ved Horslunde Bageri på Hovedgaden i Horslunde udviklede sig fredag aften til et røveri, oplyser politiet.
Beboerne i privatboligen overraskede indbrudstyven, da de lidt før klokken 23 vendte hjem.
Tyven stod i en gang ved bageriet, og da han blev opdaget, løb han frem mod den kvindelige beboer og skubbede hende udenfor og ned på fliserne, hvorefter han forsvandt til fods i ukendt retning.
Manden slap væk med byttepenge fra bageriet samt en bærbar computer. Signalementet af ham er sparsomt, men han beskrives som stor og iført mørkt tøj.
Politiet blev alarmeret klokken 22.49, men selvom man søgte i området, lykkedes det ikke at finde røveren. Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have oplysninger i sagen. I så fald skal man kontakte politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde