INDBRUD I ENDNU EN TANDKLINIK
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Politiet har modtaget endnu en anmeldelse om indbrud i en tandklinik. Det er det andet indbrud i samme område, og de er tilsyneladende begået med kort tids mellemrum.
Der blev ikke blot begået ét, men to indbrud hos lokale tandlæger i Nykøbing i denne uge.
Som tidligere omtalt fik politiet først en anmeldelse om et indbrud hos en tandlæge i Klosterstræde natten til torsdag.
Men nu har man modtaget endnu en anmeldelse fra en anden tandklinik få hundrede meter derfra - og også her kan indbruddet være sket natten til torsdag.
Ifølge lokalpolitiet i Nykøbing kommer den seneste anmeldelse fra en tandklinik på Havnepladsen.
Her har en eller flere ukendte gerningsmænd i løbet af tidsrummet fra onsdag klokken 16 til torsdag morgen klokken 8 knust en rude i kælderetagen, hvorefter man er kravlet ind og har opbrudt en dør ind til tandklinikken i stueetagen.
Det vides endnu ikke, om der er stjålet noget fra stedet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde