Indbrud i ferietomme huse

Et hus på Krogen i Nakskov har haft indbrud, mens beboerne er på ferie. Indbruddet er sket mellem 27. og 28. juli. Tyven har skaffet sig adgang via et vindue i bryggerset. Skabe og skuffer er gennemrodede, og man ved endnu ikke, hvad der er eventuelt er blevet stjålet.

Også en ferieforladt landejendom på Maglehøjvej i Tillitze har haft indbrud. Det er sket i perioden 9.-28. juli. Hjemmet er gennemrodet, og umiddelbart er der ikke indblik over, hvad der er blevet fjernet, bortset fra et fladskærms tv.

En del elektronisk underholdning forsvandt fra et hus på Vestre Landevej i Stokkemarke, da der var indbrud i perioden 27.-28. juli. Beboerne mangler nu tre bærbare pc’ere, fire PS2, en Nintendo Wii, et fladskærms Sony TV samt diverse DVD-film. Tyven er kommet ind i huset ved at brække et vindue op med en ukrudtsbrænder.
Foto: UNGER JAN

Mange frygter at komme hjem fra ferie til et opbrudt og gennemrodet hus. For flere var frygten begrundet.

Offentliggjort Sidst opdateret