Indbrud i guldsmed

Offentliggjort Sidst opdateret

Ukendte gerningsmænd skaffede sig klokken 02.26 natten til onsdag adgang til Guldsmeden i Vestergade i Stubbekøbing ved at knuse en rude med en økse.

Politiet oplyser, at der tilsyneladende intet er stjålet. To personer er set køre fra stedet i en hvid varebil. Der foreligger intet yderligere signalement af gerningsmændene.