Indbrud i villa

Politiet var hurtigt til stede ved et indbrud i Stokkemarke onsdag. Foto: Lars Dalsig

Erkendte at have været i villaen.

Offentliggjort Sidst opdateret

På Vestre Landevej i Stokkemarke var der onsdag eftermiddag indbrud i en villa. Eller nærmere forsøg på indbrud.

En 42-årig mand fra Hvidovre blev set køre væk i en varebil. Politiet kom til stedet og fik stoppet manden i varebilen.

Manden erkendte, at han havde været inde i villaen, men nægtede at have stjålet noget. Han blev anholdt og sigtet på stedet for indbrud, og så efterforsker politiet videre, om der savnes noget i villaen.

Manden blev løsladt igen efter afhøring og sigtelse.