Indbrud på gymnasium

Offentliggjort Sidst opdateret

Gymnasiet på Søvej i Nakskov havde i nat uindbudte gæster. Klokken 02.27 gik alarmen i gang. Det viste sig, at der var kastet et bilbatteri gennem ruden til en køkkendør. Derefter kunne tyven række ind og åbne vrideren. Fra køkkenet var der adgang videre til kantinen, hvor der er stjålet en ukendt mængde slik, hvilket måske kunne antyde at tyvene ikke er så gamle.