Indbrudsbølge på Marielyst

Politirapporten er igen tynget af indbrud i fritidshuse. Mønsteret er som tidligere aflistede eller opbrudte vinduer og døre og typisk er det fladskæme, som er stjålet fra huset.

På Rørsangervej ved Marielyst er der i perioden 29. august til 10. september begået indbrud en fladskærm, en DVD afspiller og en støvsuger blev udbyttet.
 
På Laksenborgvej er der i perioden mellem 5. og 9. september opbrudt et vindue i et sommerhus og stjålet en fladskærm samt glasfigurer og et knivsæt.

På Solbrudvej blev udbyttet også en fladskærm stålet i perioden 29. august til 10. september.

På Agertidselsvej er også fjernet en fladskærm fra et sommerhus. Indbruddet er som de øvrige sket inden for de sidste par uger.

På Sløruglevej har der været indbrud i to sommerhuse. Idet ene er der tilsyneladende ikke stjålet noget. Hos genboen har tyv eller tyve afmonteret et fladskærmsfjernsyn fra stuevæggen, men ikke fået det med sig. Det lå pænt indpakket i et tæppe på havebordet, fortæller Steen von Würden fra Lokalpolitiet.
Foto: UNGER JAN

Tilsyneladende har indbrudstyve benyttet sig af, at der nu igen er stille og nærmest mennesketomt i sommerhusområderne.

Offentliggjort Sidst opdateret