INDBRUDSBØLGE: TELEFON SPORET TIL TO BYER
Politiet har fået anmeldt flere indbrud i biler og huse fra Nordfalster. Foto: Thomas Borberg
BORBERG THOMAS
NORDFALSTER: Der har i de seneste dage været en stribe af indbrud i biler på Nordfalster.
Flere personer skriver på Facebook, at der har været indbrud i deres biler.
Det skal blandt andet være sket i Maglebrænde, Stubbekøbing, Sortsø og også Nørre Alslev.
En beboer i Maglebrænde skriver, at der natten til tirsdag har været indbrud i en firmabil på Særslevvej.
Her skal der være stjålet en hjelm, arbejdsjakke, forskelligt værktøj og en mobiltelefon.
Ifølge beboeren er mobiltelefonen senere blevet sporet til både Stubbekøbing og Nørre Alslev.
I samme forbindelse fortæller andre beboere om indbrud i to biler i Hovmarken og på Lindevej i Stubbekøbing.
Begge steder er handskerum blevet tømt, og fra den ene bil er stjålet penge.
Også andre har på Facebook fortalt om indbrud i biler i Nørre Alslev.
Endelig meldes der om et indbrud i et sommerhus ved Sortsø Strand. Her skal der være stjålet en brændeflækker.
Folketidende har søgt at få en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker