En ung indbrudstyv er i livsfare efter et timelangt ophold i en iskold nordsjællandsk sø, som han var flygtet ud i med politiet i hælene.
Manden begik lidt før midnat søndag aften indbrud i en Synoptik-brilleforretning i Værløse Bymidte, fortæller vagtchefen hos Nordsjællands Politi.
Indbrudstyven kørte derfra med sit udbytte i en stjålet bil, som en politipatrulje fik øje på på Helsingørmotorvejen.
Politifolkene forsøgte forgæves at få standset flugtbilen, før jagten endte på Gøngehusvej ved Trørød, hvor den unge mand sprang ud af bilen og løb ud i en sø, fortæller vagtchefen.
Det var ikke muligt for politiet at overtale manden til at komme ind på det tørre. Først da der blev rekvireret dykkere og en gummibåd, lykkedes det få indbrudstyven bragt i land.
Da var han så nedkølet, at han måtte køres til Rigshospitalets traumecenter, hvor lægerne frygter for mandens liv, fortæller Nordsjællands Politis vagtchef.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker