Indbrudstyv med hang til gulerødder

Offentliggjort Sidst opdateret

Umiddelbart er det svært at forstå, hvad gerningsmanden til et indbrud i Vikima Seed i Industriparken i Holeby natten til søndag vil med udbyttet, med mindre han har rigtig mange kaniner.

Der er nemlig stjålet ikke mindre end 140 kilo bejset gulerodsfrø, ovenikøbet i løs vægt, og desuden er der formentlig stjålet noget værktøj.

Tyven kom ind ved at skrue nogle stålplader af en væg, hvilket gav adgang til bygningen.