Indbrudstyv stjal bilnøgle og bil

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Et indbrud i en villa udviklede sig i weekenden til et biltyveri.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er endnu uvist, om tyven kom afsted med mere end en bil, da der i løbet af lørdag var indbrud i en villa på Smedevej i Sakskøbing.

En dør til entreen blev brudt op, og tyven fandt nøglen til beboerens bil, som vedkommende tog med sig.

Der er tale om en sort personbil af mærket Subara Forester, årgang 2007, med registreringsnummer YV 22 153. Indbruddet skete mellem klokken 9 og klokken 20.50.