Indbrudstyv vækkede beboer i hus

Natten til i dag, torsdag, klokken 2.40 oplevede en beboer i et hus i Tilegade i Nakskov at blive vækket af en indbrudstyv. Denne havde aflistet en rude i en bagdør og nåede at at stjæle en bærbar computer før han tog flugten.

Natten før havde der været et lignende indbrud i et hus i Kattesundet lige i nærheden. Her blev der stjålet cirka 3.000 kroner i kontanter, mens beboeren lå og sov på første sal. Et vindue i hoveddøren var knust for at skaffe adgang.

Foto: AGERSTEN KIM

Tyven nåede at stikke af med en bærbar computer.

Offentliggjort Sidst opdateret