På grund af en årvågen nabos observationer blev en indbrudstyv i nat anholdt på fersk gerning under et indbrudsforsøg i en villa på Eiglersvej i Nakskov.
Anmelderen kunne se nogen bevæge sig rundt i huset hos naboen, som han vidste var bortrejst.
Klokken 01.28 kontaktede naboen politiet og oplyste, at personen gik rundt i villaen, og at han kort tid forinden havde hørt lyden af en knallert.
Da politiet ankom, forsøgte gerningsmanden at flygte ved at hoppe ud fra vinduet på første sal, men det gik slet ikke godt. I springet brækkede han armen og kom til skade med sin ene fod, lige som han fik en flænge i ansigtet.
Politiet konstaterede, at der var tale om en 35-årig mand, som man godt kendte i forvejen for berigelseskriminalitet. Han blev bragt til behandling på skadestuen på Nykøbing Sygehus, men når behandlingen er overstået, vil politiet hente ham ind til afhøring.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker