Indbrudstyve fanget i elevator

Foto: Per Houby

En elevator var ikke den sikre flugtvej to unge indbrudstyve havde håbet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag sidst på eftermiddagen fik politiet et opkald fra en ansat i Nykøbing F. Hallen på Nr. Boulevard i Nykøbing, der havde opdaget tre indbrudstyve.

Tyvene havde sparket en dør ind i en kælderskakt og var formentlig ved at stjæle tomme flasker, da de blev opdaget.

Den ansatte fik standset den elevator, som to af indbrudstyvene forsøgte at flygte i.

Den tredje – en 15-årig dreng fra byen – nåede at stikke af, men blev lidt senere fundet af betjentene. De to, som blev tilbageholdt af den ansatte, var drenge på henholdsvis 13 og 15 år – begge fra byen. Den 15-årige blev sigtet for indbrud.