Indbrudstyve hærgede hus i Ø. Toreby

Tirsdag formiddag brød tyve ind i et hus på Solbakken i Øster Toreby. Det var ikke umiddelbart til at se, om der var stjålet noget, for indbrudstyven havde smadret alt inventar i huset:

Der var trampet på et fladskærms-tv, køleskab og fryser var væltet og emhætten revet ned, møblerne var sparket i stykker, og væggene sprøjtet til med øl og rødvin. Gerningsmanden kastede også rundt med bure indeholdende familiens to marsvin. Det ene marsvin døde af behandlingen, mens det andet overlevede.

Indbruddet i huset skete mellem klokken 7.30 og klokken 10.30. Tyven er kravlet over et hegn for at komme ind til huset. De nærmere undersøgelser vil nu vise, om der er spor, der kan føre frem til gerningsmanden.

 

Tirsdag formiddag brød tyve ind i et hus i Øster Toreby. Huset blev på det nærmeste splittet ad.

Offentliggjort Sidst opdateret