En 22-årig mand blev onsdag fundet livløs på en mark på Ajstrupvej i Fløjstrup ved Århus. Manden var slynget ud af en bil, som var forulykket på vejen.
Ifølge politiet var han en indbrudstyv på flugt. Han blev kort tid efter erklæret for død.
En anden 22-årig mand i bilen forsøgte at løbe væk fra politiet, men blev indhentet. Han slap fra ulykken med overfladiske skrammer, oplyser Østjyllands Politi.
Ulykken skete efter et indbrud på Solbrinken i forstaden Højbjerg. En nabo alarmerede politiet og fortalte, at tyvene, netop som han talte, stak af i en Ford Scorpio. I området omkring Fløjstrup blev bilen set af en politipatrulje, som straks forfulgte den.
Men patruljen tabte hurtigt Scorpio'en af syne som følge af dens alt for høje hastighed.
Kort efter blev bilen fundet forulykket på Ajstrupvej, oplyser vagtchef Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi.
Ulykken bliver nu efterforsket af statsadvokaten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker