Indbrudstyve slår vagtmand ned med koben i Aalborg
Det kunne være gået grueligt galt, da en 54-årig vagtmand natten til fredag overraskede to indbrudstyve, der var brudt ind på universitet i Aalborg.
- Vagtmanden blev slået i ansigtet med et koben, hvorefter de to gerningsmænd flygtede fra stedet. Vi sendte en hundepatrulje derud, og der gik ikke lang tid, før hundene havde sporet de to mænd, siger vagtchef Aage Pedersen.
Det er ikke første gang, at de to mænd er blevet anholdt af Nordjyllands Politi.
- De har mange sider i kriminalregistreret og er tidligere dømt. Blandt andet for indbrud, siger vagtchefen.
Indbrudstyvene på henholdsvis 26 og 19 år havde brækket en masse skabe op. Politiet mener, at målet for indbruddet var computere og andet IT-udstyr.
Vagtmanden måtte en tur forbi skadestuen.
- Men det sagtens have gået meget værre, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned