Indbrudstyve taget på fersk gerning

Foto: Arkivfoto

Anmelder fik tilbageholdt to tyve i Nørre Alslev

Offentliggjort Sidst opdateret

To mænd på henholdsvis 47 og 57 år fra Høje Tåstrup blev tidligt lørdag morgen anholdt under et indbrud mod Blomstercentret i Nørre Alslev.

Det var anmelderen af indbruddet der sørgede for at tilbageholde indbrudstyvene, som blev holdt i skak af to schæferhunde, indtil politiet nåede frem. De indbrudstyve have knust et vindue og skaffet sig adgang til kontoret, som var blevet gennemrodet.

Da politiet kommer frem viser det sig, at de to anholdte begge er gamle kendinge, og begge afventer afsoning af tidligere domme. Motoren på den bil, som de var kørende i, var stadigvæk varm, og den 47-årig bliver samtidig med anholdelsen for indbruddet også sigtet for at køre uden kørekort.