Sagen om Niels Holck har været en vigtig politisk sag i Indien.
Efter nederlaget i Østre Landsret for nylig holdt Indiens indenrigsminister, R.K. Singh, møde med landets efterretningschef om den danske våbensmugler.
Og forleden sagde R.K. Singh, at han ville bede udenrigsministeriet om at gå i aktion.
Diplomater skulle forsøge at overbevise de danske myndigheder om at gøre forsøget på at få sagen helt til Højesteret, har indiske medier rapporteret.
Men torsdag har rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen altså sagt stop. Sagen opfylder ikke betingelserne for en ekstraordinær prøvelse i retssystemet.
Dermed bliver danskeren ikke stillet til regnskab for den store våbennedkastning i 1995 og for at have deltaget i en sammensværgelse om at føre krig mod den indiske regering.
I indiske medier har der også været plads til selvransagelse, fordi det store land ikke har ratificeret FN's torturkonvention.
- Det giver Indien et dårligt omdømme, sagde den tidligere højesteretspræsident i Indien J.S. Verma forleden til avisen India Today.
Netop den manglende ratifikation indgår i Østre Landsrets begrundelse for ikke at sende Niels Holck på et fly til et fængsel ved storbyen Kolkata.
Under sagen har Indien forsøgt sig med såkaldt diplomatiske garantier om, at der ikke ville ske Holck noget.
Men garantierne er ingen garanti, har landsretten fastslået.
Der er en "en reel risiko for", at danskeren vil blive udsat for tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Pålidelige kilder har overbevist dommerne om, at der foregår systematisk brug af tortur mod mennesker, der er i politiets og fængslernes varetægt, ligesom der er "alvorlige problemer med drab og dødsfald."
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker