Indlagt med indre kvæstelser efter ulykke
Foto: Polfoto
Polfoto
Solouheld ved motorvejsafkørsel 47 ved Våbensted. Politiet har mistanke om spiritus- eller narkokørsel.
Klokken 23.58 lørdag nat fik politiet anmeldelse fra en bilist, som havde set en forankørende bil forulykke.
Den forankørende bil kørte - formentlig med al for høj fart- ind i højrekurven på motorvejsafkørsel 47 ved Våbensted. Her mistede føreren herredømmet over bilen, som skred ud i rabatten, hvorefter den tørnede sammen med et vejtræ og landede på taget.
De to mænd, som var i bilen, måtte bjærges ud af bilen. Det drejer sig om en 42-årig mand fra Sakskøbing og en 43-årig mand fra Søllested.
De blev kørt til skadestuen i Nykøbing, og herfra blev den ene mand senere på natten overført til Rigshospitalet på grund af indre kvæstelser. Ifølge vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er manden dog ikke i livsfare.
Politiet har har mistanke om, at føreren har været påvirket af spiritus eller narkotika. Da man er usikker på, hvem af de to, der har kørt bilen, er der udtaget prøver på begge mænd.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde