INDSAT I FÆNGSEL SLOG SIN ADVOKAT
Den 34-årige var indsat på afdeling E i Storstrøm Fængsel, da de to voldsepisoder fandt sted i januar. Foto: Anders Knudsen, FT
Anders Knudsen
34-årig mand må vente en uge på sin straf.
NORDFALSTER: - Jeg plejer ikke at være voldelig, men jeg var lidt psykotisk.
Sådan forklarede en 34-årig mand om to dage i januar i år, hvor han begik vold i Storstrøm Fængsel.
Først slog han en medindsat to gange med en stol, og dagen efter fik hans advokat en blodtud.
Begge dele erkendte den 34-årige, der i øjeblikket sidder i fængsel i Horsens.
Herfra kom han til Retten i Nykøbing med hænderne i bælte med håndjern og tre politibetjente som bevogtning.
Bag tremmer i fem år
Den 34-årige er tidligere dømt flere gange, blandt andet for vold.
Han forklarede retten, at han har siddet inde i fem år.
- Først har jeg været tre år i retspsyk (retspsykiatrisk, red.) og så to år i arresten. Det meste af tiden var i isolation, så jeg følte mig afmægtig, forklarede han.
Stol og slag
2. januar i år syntes han, at en medindsat på afdeling E i Storstrøm Fængsel nedgjorde ham.
Derfor slog han den anden med en stol, og bagefter kastede den 34-årige stolen efter ham.
Dagen efter, 3. januar, skulle han derfor fremstilles i grundlovsforhør, og hans forsvarer kom til fængslet for at tale med ham.
Jeg følte mig afmægtig.
34-årig mand i Retten i Nykøbing
Også her blev den 34-årige vred, da de sad i et værelse for sig selv.
- Min advokat har ikke gjort noget for mig i fem år. Han har ikke kæmpet for mig, mente han.
Så fik advokaten et slag i ansigtet og satte sig ned på gulvet med næseblod.
Dom er udsat
Tine Susanne Nielsen, der var anklager, mente, at de to forhold burde koste fire måneders ubetinget fængsel.
Hans forsvarer, Pia Stokvad-Rubenius, lå lidt lavere med et krav om tre måneders fængsel.
Retten afsiger dom i sagen om en uge, 18. august.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker