Indsatsleder kvæstet i motorvejsulykke

En indsatsleder fra Falck i Randers er indlagt med livsfarlige kvæstelser efter en ulykke fredag på motorvejen ved Ødum, oplyser Østjyllands Politi.

En uheldsramt lastbil skulle fjernes fra motorvejen. Den lækkede olie, og indsatslederen kom kørende til uheldsstedet, men overså en holdende kranbil og kørte ind i den.

- Det er alvorligt. Han er lagt i kunstigt koma, siger vagtchef Bo Christensen i Østjyllands Politi.

/ritzau/

En indsatsleder fra Falck i Randers blev alvorligt kvæstet, da han kørte ind i en kranbil på motorvejen.

Offentliggjort Sidst opdateret