Tavsheden har sænket sig over Vridsløselille Statsfængsel. For der er ikke mange af de indsatte, der har lyst til at fortælle politiet om det knivstikkeri, der torsdag sendte to fanger på hospitalet.
De to opholdt sig i et fællesrum i fængslet, da de blev overfaldet. Da personalet fandt dem, var den ene stukket i maven, mens den anden havde et overfladisk sår på benet.
Begge er efter hospitalsbehandling uden for livsfare, oplyser Københavns Vestegns Politi.
- Vi har nu anholdt to af de indsatte, som vi mistænker for overfaldet. De skal afhøres i løbet af natten, og så tager vi stilling i morgen til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør, siger vagtchef Johnny Bunde.
Politiet har ransaget cellerne, og har fundet et skarpt instrument, der måske er gerningsvåbnet. Men af hensyn til den videre efterforskning ønsker politiet ikke at oplyse, hvad det er, man har fundet.
Vridsløselille huser blandt andet indsatte med relation til Hells Angels og AK81, men umiddelbart kan politiet ikke bekræfte, at overfaldet i fængslet skulle have relation til bandekonflikten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde