Industribrand udløser stor udrykning i Aarhus-forstad
Østjyllands Brandvæsen har onsdag morgen sendt seks køretøjer til stor brand i industribygning i Risskov.
En industribygning i bydelen Risskov i Aarhus er natten til onsdag brudt i brand.
Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.
Det er fortsat sparsomt med detaljer, men der er ifølge brandvæsenet tale om en større brand.
- Vi er til stede med seks køretøjer. Det er ikke hver dag, vi kører til brand med seks køretøjer, siger vagtcentralmedarbejder Mikkel Clauson-Kaas fra Østjyllands Brandvæsen til TV2 Østjylland.
Branden er brudt ud på Hammersøvej i Risskov, og politiet er onsdag morgen på stedet sammen med brandvæsenet.
- Jeg kan ikke fortælle så meget endnu, men vi vil være derude et stykke tid endnu, siger vagtchef Christian Riis fra Østjyllands Politi.
Ingen personer er kommet til skade ved branden, der blev anmeldt klokken 04.54.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker