Industribygning udbrænder: 26 personer anholdt
En industribygning er så godt som udbrændt, efter at den natten til onsdag brød i brand i Frederikssund.
Vidner så flere personer i nærheden af bygningen på Falkenborgvej, og da politiet kørte derhen for at undersøge sagen, flygtede folk fra stedet.
Derfor sendte Nordsjællands Politi flere patruljer på vejene og fik lagt adskillige personer i håndjern flere steder i byen.
- Der har været en masse personer i nærheden, som har udvist mistænkelig adfærd. Vi skal nu undersøge, om de har en relation til branden, siger vagtchef Søren Christensen fra Nordsjællands Politi.
Politiet har anholdt 26 personer i alderen 17 til 38 år, og i løbet af onsdag skal de afhøres.
Brandvæsnet er i gang med at efterslukke industribranden, der brød ud omkring klokken 00.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde