Ingen har genkendt Kiwi røver

Trods offentliggørelse af billede af røver, har politiet ikke fået nogen henvendelser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag aften i sidste uge blev supermarkedet Kiwi på Enighedsvej i Nykøbing udsat for et røveri kort før lukketid.

En maskeret gerningsmand mødte klokken 21.46 op i butikken, hvor han henvendte sig i kassen. Her forlangte han penge og cigaretter. Manden havde en hånd under sin trøje, men der blev ikke set noget våben.

Han fik udleveret kassebeholdningen, som er af ukendt størrelse, og en pakke cigaretter. Derefter forsvandt han igen ad Norgesvej. Tirsdag offentliggjorde lokalpolitiet et overvågningsbillede fra Kiwi, som viser røveren i profil.

- Men igen har tilsyneladende genkendt manden, for vi har ikke fået en eneste henvendelse, fortæller Carsten Olsen hos lokalpolitiet.

Politiet tager gerne imod henvendelser om gerningsmanden på telefon 114