Ingen hjælper frivilligt Tibetkommissionen med oplysninger

Ingen politifolk eller embedsmænd har af egen drift ringet eller skrevet til Tibetkommissionen for at fortælle, hvad de ved om myndighedernes håndtering af kinesiske besøg gennem årene.

I december 2018 lød der ellers en slags "kom frit frem"-opfordring fra kommissionens formand, landsdommer Tuk Bagger.

Også på Tibetkommissionens hjemmeside er der en efterlysning af henvendelser fra personer, der har relevant viden.

Men der har hverken været mails i kommissionens indbakke eller opkald til telefonen. Formanden oplyser til Ritzau, at man "stadig ikke har modtaget sådanne uopfordrede henvendelser".

Men det er egentlig ikke så overraskende, mener formanden for Politiforbundet.

- I forbundet har vi fået ret mange henvendelser fra medlemmer, der undrer sig over, at de skal afhøres. De kan ikke huske at have haft en rolle og mener ikke at have nogen særlig viden, siger Claus Oxfeldt.

Gruppeformand og retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup kalder det for stærkt bekymrende, at ingen har meldt sig. Den nuværende justitsminister, Nick Hækkerup (S), må på banen, mener han.

- Man kan godt frygte, at der er lagt et kontant pres på embedsværket og politiet om ikke at bidrage til denne undersøgelse, fordi det vedrører forholdet til Kina.

- Justitsministeren må komme på banen og give et decideret frit lejde til alle fra politiet og embedsværket, der har oplysninger i sagen, siger Skaarup.

Den første Tibetkommission skulle undersøge kinesiske besøg i 2012, 2013 og 2014.

Efter næsten 80 afhøringer og et stort skriftligt materiale var konklusionen, at politiet ved flere lejligheder havde begået klart ulovlige indgreb mod borgernes frihedsrettigheder.

De blev hindret i at ytre sig og i at demonstrere. For eksempel rev betjente tibetanske flag ud af fredelige borgeres hænder og forsøgte at skjule demonstranter.

Meningen var, at de besøgende prominente gæster fra Kina ikke skulle få øje på sympatisører med Tibet. Politiets handlinger kunne forklares med en særlig stemning, som Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste havde skabt. Ovenikøbet var Folketinget blevet vildledt af politiet om, hvad der var sket.

Men efter disse konklusioner i en beretning i december 2017 opstod der fornyet blæst om sagen. I 2018 ønskede daværende justitsminister Søren Pape (K) en fornyet undersøgelse. Det skyldtes oplysninger, som blandt andet DR og Berlingske bragte frem.

Den første kommission havde ikke fået adgang til alt materiale, og desuden fortalte pensionerede politifolk til journalister, at den særlige håndtering af kinesiske besøg også var sket tidligere.

Derfor blev landsdommer Tuk Bagger, professor Michael Hansen Jensen og advokat Ole Spiermann bedt om at tage fat på ny. Trioen og deres hold af sekretærer, historikere og it-specialister undersøger nu besøg tilbage til 1995. En mulig kultur i myndighederne skal belyses.

Undervejs har det vist sig, at den oprindelige ambition om et punktum efter to år var alt for optimistisk. Først ved udgangen af 2021 kan der ventes en beretning, har kommissionen i foråret fortalt Folketinget.

Jagten på oplysninger har resulteret i et bjerg af data. 159 millioner dokumenter har kommissionen modtaget.

I øvrigt har udgifterne til arbejdet rundet 22 millioner kroner, viser en aktindsigt i regnskabet hos Justitsministeriet.

Beløbet svarer stort set til, hvad den første kommission kostede. Her var den endelige regning 23,3 millioner kroner.

I øvrigt oplyste Københavns Politi i foråret, at i alt 101 borgere har fået erstatning for de ulovlige indgreb i 2012. Denne udgift er på to millioner kroner.