(ingen overskrift)

Den 30-årige Martin Joachim Pedersen fra Nakskov er i en domsmandssag ved Retten i Nykøbing F. idømt ti måneders ubetinget fængsel for vold.

I retsmødet blev han dømt for vold, ulovlig tvang, ulovlig indtrængen samt blufærdighedskrænkelse.

Dommen er et resultat af flere tilfælde af vold mod ekskæresten både i han hus i Nakskov og i hendes lejlighed.
Han blev også dømt for ulovligt at trænge ind i hendes lejlighed en eftermiddag i april, hvor han også begik blufærdighedskrænkelse mod hende. Det skete ved, at han tvang hende til at onanere sit lem.

Samme dag tog han parrets fælles firemåneder gammel baby med sig. Det resulterede i en anmeldelse for bortførelse. Dette forhold blev han i retten frifundet for, fordi der på daværende tidspunkt stadig var tvivl om, hvem der havde forældremyndigheden over barnet.
Han var i samme sag tiltalt for tre tilfælde af voldtægt af ekskæresten, men i alle tre tilfælde blev han frifundet.

Den 30-årige blev varetægtsfængslet i april og har siddet varetægtsfængslet indtil dommen i retssagen faldt forleden. Han blev i øvrigt også sidste sommer dømt for vold mod samme ekskæreste.

Den 30-årige nægtede sig skyldig i samtlige anklagepunkter, men modtog dommen.

Foto: Claus Hansen

En 30 årig mand fra Nakskov er blevet dømt for vold og blufærdighedskrænkelse, men frikendt for voldtægt af ekskæresten og bortførelse af fælles barn.

Offentliggjort Sidst opdateret