(ingen overskrift)
Foto: Per Houby
Per Houby
To unge mænd fra Nakskov, der smadrede BUC for et sekscifret beløb, slipper for fængsel, hvis de opfører sig ordenligt.
60 dages betinget fængsel lød straffen for både en 17-årig og en 19-årig ung mand fra Nakskov, der torsdag stod foran en dommer ved en tilståelsessag ved Retten i Nykøbing F.
De kunne begge i retten erkende, at det var dem, der i sommer havde begået hærværk af betydeligt omfang med ødelæggelser for 137.000 kroner til følge på Børne- og Ungdomscentret på Ringvejen i Nakskov.
De to unge mænd blev dømt for i alt fire forhold der alle var foregået i juli måned i år.
Først var de brudt ind på BUC og havde stjålet en computer og tre kasser sodavand.
Ugen efter var de igen brudt ind på BUC sammen med en tredje ung mand, der senere får sin sag for, og her havde de ødelagt adskillige ruder, loftslamper, computerskærme, billeder møbler og andet inventar.
Ingen af de to kunne i retten give nogen fornuftig forklaring på, hvorfor de var gået så meget amok.
De erkendte ligeledes et forsøg på at stjæle en bil på Stormarks Allé.
Dommen er betinget af, at de to dømte de kommende to år retter sig efter kommunens anvisninger om, hvordan de skal bruge deres tid. Begge modtog dommen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde