(ingen overskrift)
Ifølge sigtelsen skal den sigtede have udført et sted mellem 50 og 100 blufærdighedskrænkelser mod en 15-årig pige siden marts sidste år. Foto: Claus Hansen/arkiv
Claus Hansen/arkiv
Horslunde En 43-årig mand blev torsdag eftermiddag anholdt i Horslunde og sigtet for voldtægtsforsøg samt gentagne blufærdighedskrænkelser mod en 15-årig pige. Han blev fredag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør for Retten i Nykøbing, hvor han nægtede sig skyldig i sigtelserne. Retten fandt, at han skulle varetægtsfængsles i fire uger. Kendelsen blev på stedet kæret til landsretten.
Af hensyn til politiets efterforskning blev dørene lukket til grundlovsforhøret. Men før dommeren afsagde den kendelse, kom politiets sigtelse frem.
Ifølge sigtelsen skal manden have lavet et sted mellem 50 og 100 blufærdighedskrænkelser mod den 15-årige pige. Krænkelser, som alle er fundet sted på hans adresse. Overgrebene er blandt andet sket ved, at manden har befølt pigen på bryster og tøj. En krænkelse har udviklet sig til et voldtægtsforsøg. Manden rev nemlig pigen ned i en seng, hvorefter han forsøgte, ved at holde pigens arme og sidde på benene, at fuldbyrde voldtægten. Pigen fik dog kæmpet sig fri, og manden blev herefter anmeldt til politiet. Blufærdighedskrænkelserne er ifølge sigtelsen sket mellem 17. marts sidste år og frem til anholdelsen.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker