Ingen ramt af skyderi i Herlev

Ukendte gerningsmænd skød tirsdag aften i Kommenhaven i Herlev på den københavnske vestegn.

Politiet fik kort efter kl. syv en anmeldelse om, at fem-seks skud var blevet affyret, men ingen er tilsyneladende ramt af projektilerne.

- Vi har fundet spor, der indikerer, at der er blevet skudt, siger pressetalsmand Lars Andersen og afviser at uddybe, hvilke "spor" politiet har fundet.

- Sagen efterforskes stadig, men vi mener ikke, at der er tale om et led i den igangværende rocker-bande-konflikt. Det er en episode mellem lokale personer, siger Lars Andersen.

Politiet har afspærret et område omkring gerningsstedet og vil fortsætte efterforskningen natten igennem.

/ritzau/

Vestegnens Politi har fundet spor efter skyderi i Herlev. Ingen er ramt, og politiet afviser, at det har forbindelse til bandekonflikten.

Offentliggjort Sidst opdateret