Dybdahl blev dræbt af flere skud i sin lejlighed på Rentemestervej tirsdag morgen. Men ingen har endnu henvendt sig og fortalt, at de har set morderen løbe derfra.
- Der er en, der hørte skuddene, og kiggede ud af vinduet. Men han så ingenting, fortæller vicepolitiinspektør Lau Thygesen.
Politiet har i det hele taget kun fået enkelte henvendelser på nuværende tidspunkt.
- Vi hører gerne fra alle, der har set nogen løbe eller køre fra stedet mellem seks og syv tirsdag morgen. Eller hvis folk har en idé om, hvem gerningsmanden er eller hvad årsagen kan være, siger han.
Der var ikke tegn på indbrud, så den 36-årige har muligvis selv lukket drabsmanden ind.
Dybdahl har tidligere været involveret i narkohandel, men politiet ved endnu ikke, om det er der, at motivet skal findes.
Indtil nu har efterforskerne forsøgt at kortlægge den dræbtes omgangskreds og skaffe så megen viden som muligt om hans liv.
Samtidig har man forsøgt at sikre sig optagelser fra overvågningskameraer i hele området håb om, at gerningsmanden er blevet fanget
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker