Ingen skud under voldsomt overfald i Ballerup
I første omgang mente politiet, at der var tale om en ny skud-sag, da en mand blev såret onsdag aften i Ballerup.
Men torsdag konstaterer politiet, at der i stede var tale om et overfald begået med kniv.
Offeret er en 30-årig mand, der blev fundet stærkt blødende på en parkeringsplads ved Baltorpsvej.
Det viser sig, at offeret blev stukket flere gange.
Torsdag siger politiet, at mandens tilstand fortsat er kritisk.
Københavns Vestegns Politi håber på hjælp fra vidner, der så, hvad der skete ved 19.40-tiden ved Baltorpvej 191.
- Vi ved ikke, om han er blevet stukket på parkeringspladsen, eller om han er kommet derhen efterfølgende, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i en pressemeddelelse.
Foreløbig har politiet ingen viden om motivet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned