Ingen tegn på forbrydelse bag kvinde fundet død i voldgrav
Politiet undersøgte torsdag voldanlægget i Fredericia, hvor en forbipasserende fandt liget af en 60-årig kvinde. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
En kvinde blev torsdag fundet død i voldanlæg i Fredericia. Intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag.
Politiets undersøgelser viser ingen tegn på, at der skulle lægge noget kriminelt bag, at en kvinde blev fundet død i en voldgrav i Fredericia torsdag.
Det fortæller vicepolitiinspektør Frede Nissen fra Sydøstjyllands Politi.
- I de undersøgelser, vi har lavet indtil nu, så er der intet, der tyder på, at der er noget, som har politiets interesse, siger han.
Det var en tilfældig borger, der kontaktede politiet torsdag klokken 11.25, da vedkommende fandt den livløse krop i voldanlægget mellem Prinsens Port og Danmarks Port i Fredericia.
Kort tid efter ankom politiet og redningspersonalet, som erklærede kvinden død.
Fredag er kvinden blevet obduceret, og de retsmedicinske undersøgelser har ikke fundet tegn på, at der skulle være foregået en forbrydelse. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Forud for obduktionen fortalte Frede Nissen, at politiet endnu ikke kendte dødsårsagen.
- Men vi antager, at hun er druknet, siger han.
Den afdøde er fra Fredericia, og hendes pårørende er underrettet om dødsfaldet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned