Intet kørekort men våben i bilen
Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
To unge mænd havde intet kørekort men til gengæld husket både kniv og stoffer, da de fredag formiddag kørte en tur på Lolland.
Fredag formiddag klokken 11.25 standsede en patrulje en bil på Hammerichsgade i Nakskov.
Det viste sig, at bilens 19-årige fører – med bopæl i Dannemare – ikke havde sig et kørekort. Da det viste sig ikke at være første gang, han blev standset uden gyldigt kørekort, blev bilen beslaglagt.
Den 19-årige er en af de personer, politiet har haft fokus på i forbindelse med uroligheder i Nakskov i den seneste tid.
I bilen var også en 21-årig mand fra Rødby, der først forsøgte lige så stille at forsvinde fra stedet, men patruljen fik fat i ham, og en visitation viste, at han havde en kniv på sig.
Da kniven blev afsløret, stak manden igen af, denne gang i løb og med bilnøglerne, men han blev standset af en anden person, som fastholdt ham, til betjenten kom frem.
Den 21-årige blev derefter anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven – og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da der blev fundet en klump hash på ham.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker