Intet mistænkeligt bag 73-årig mands død

Der er intet mistænkeligt bag en 73-årig mands død i Slagelse tirsdag aften.

Det er konklusionen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi efter en obduktion af den 73-årige og forhøringer i området omkring Sankt Mikkelsgade.

Her blev manden ved 23-tiden tirsdag aften fundet livløs på et fortov.

- Intet tyder på en forbrydelse, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

De unge mennesker, som fandt manden livløs, slog alarm. Men da læge og ambulance nåede frem, var den 73-årige død.

/ritzau/

En 73-årig mand, der faldt om og døde på et fortov i Slagelse, døde en naturlig død, konkluderer politiet og afkræfter mistanke om en forbrydelse.

Offentliggjort Sidst opdateret