Intet resultat af stor eftersøgning af 21-årig
Helikopter, hunde, hjemmeværnsfolk og andre har deltaget i stor eftersøgning af Jonas H. Hansen i Holstebro.
En stor indsats for at finde den forsvundne 21-årige Jonas Hedegaard Hansen i Holstebro har søndag ikke givet noget resultat.
Da mørket faldt på, blev eftersøgningen indstillet.
Mandag morgen vil politiet afgøre, om der er grundlag for at genoptage bestræbelserne på at finde den unge mand, oplyses det i Midt- og Vestjyllands Politi.
Jonas Hedegaard Hansen blev sidst set natten til lørdag klokken 2.30, hvor han var i byen med nogle kammerater.
Søndag morgen var en båd med dykkere ude for at lede i Store Å, som løber gennem Holstebros bymidte.
Også en helikopter fra Karup deltog i eftersøgningen, og politiet har blandt andet stillet med hundepatruljer.
I private haver ledte hjemmeværnsfolk efter den 21-årige, og også ordenskorpset fra civilforsvaret har været aktiveret.
Jonas Hedegaard Hansen er 170 centimeter høj, har muskuløs overkrop, lyst hår, høje tindinger og fuldskæg.
Ved sin forsvinden var han iført en mørkeblå såkaldt "Captain America" t-shirt, sort skjorte, sort læderjakke og mørk jeans. Telefonen er slukket.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie