Intet udbytte af bankboks-sprængning

Den eller de personer, der klokken 03.17 i nat forsøgte at sprænge døgnboksen i Spar Lollands filial i Søllested i luften, fik ingen penge med sig. Det bekræfter vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi mandag formiddag over for Folketidende.

Ekspolosionen var så kraftig, at både for- og bagside på bygningen er stærkt beskadiget, men selve døgnboksen holdt altså stand.
- Der ligger bygningsdeledele så langt væk som 30 meter oplyser Folketidendes mand på stedet.

Vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland Falsters politi Henrik Carlsen oplyser, at efter sprængningen  blev Højrebygade spærret mellem Langsøgaardsvej og Højrebygade, og Hjemmeværnet har været udstationeret til at opretholde afspærringen.

Afspærring blev dog ophævet igen ved 6.30 tiden.

I forbindelse med eksplosionen leder politiet efter en mørk bil med to personer i, som er set køre ud af byen i høj hastighed. Politiet vil meget gerne høre fra vidner og kan kontaktes på telefon 114.

Spar Lollands direktør Lynge Thang Jørgensen oplyser, at filialen i Søllested er lukket i dag, men i løbet af ugen vil man forsøge at oprette en midlertidig ekspedition i Søllested.
- Endnu vides ikke under hvilken form vi åbner, men vi skaber en form for bankforretning i Søllested hurtigst muligt, siger Lynge Thang Jørgensen.

Se billeder fra sprængingen - KLIK HER.

BILLEDSERIE: Spar Lollands filial i Søllested blev voldsomt raseret, da nogen i nat forsøgte at sprænge bankboksen i luften. Gerningsmændene fik dog ikke nogen penge med sig.

Offentliggjort Sidst opdateret