Modløs. Sådan lyder beskrivelsen af humøret hos en af de 22 irakere, der onsdag blev fløjet til Bagdad fra Danmark. Det er advokat Helge Nørrung, der via konen til en af de udviste har fået nyt om tilstanden og humøret.
- De aner ikke, hvad de skal gøre, eller hvor de skal tage hen. Vi har hørt, at fem af de 22 er anholdt. Det gælder ikke min klient. Han er til gengæld helt ude i tovene og aner ikke, hvad han skal gøre, siger advokaten.
Helge Nørrung fik nyhederne sent onsdag aften og har ikke hørt mere i løbet af natten til torsdag. Og han er ikke optimist, når det gælder udsigten til at få daglige opdateringer om de udviste klienters humør og sikkerhed.
- Det gik jo så stærkt med at udsende dem, at vi hverken nåede at få mulige adresser eller telefonnumre, siger han.
Rigspolitiet stod for hjemsendelsen af de 21 irakiske mænd og én kvinde. Politiet oplyser, at yderligere 12 irakere er frihedsberøvet med henblik på udsendelse. Ifølge Berlingske.dk skulle yderligere to irakiske mænd have været med flyet onsdag, men deres familie er gået under jorden. Derfor vil de irakiske myndigheder ikke tage imod de udviste. Familierne skal hjem samlet, lyder kravet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker