Der er endnu ingen officielle meldinger fra Irak om tilstanden for de 22 irakere, der onsdag blev sendt ud af Danmark med fly mod Bagdad. Rigspolitiet har oplyst, at selve transporten gik stille og roligt. Foreningen Kirkeasyl, der kæmper mod udsendelserne, samt advokaten for flere af de udsendte siger, at fem irakere blev anholdt ved ankomsten til Bagdad, mens de 17 andre er blevet i lufthaven.
Den irakiske ambassade i Danmark oplyser, at der er stillet spørgsmål om de 22 irakere til udenrigsministeriet i Bagdad.
- Vi har spurgt til deres status efter ankomsten, men har endnu ikke fået nogle svar, siger en ansat ved ambassaden, der ikke ønsker at få sit navn oplyst.
Ifølge Rigspolitiet er yderligere 12 irakere frihedsberøvet, så de senere kan blive sendt ud af Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker