Is stopper skibstrafikken midt i Limfjorden
Flere havne er onsdag påvirket af store mængder is. Dog forventes det ikke at være et stort problem i de fleste havne. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tyk is har blokeret for skibstrafikken i strædet mellem Nibe og Løgstør. Isbrydning er sat i gang.
Forsvaret meddeler på Twitter at der er is i flere danske havne.
Det er efterhånden sjældent, at der er frostvejr så længe, som der har været i år. Frostvejret har de seneste dage betydet, at fjorde og havne er begyndt at fryse til flere steder.
Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.
Særligt i strædet mellem Nibe og Løgstør i Limfjorden giver frosten problemer. Her er isen op til 70 centimeter tyk, og sejladsen er derfor indstillet fra Aalborg Havn.
- Lige på det sted fryser vandet ofte til, og vi er på sagen med en slæbebåd, som er i gang med at bryde isen, siger orlogskaptajn i Forsvaret Jens Hulgaard.
Det forventes at isen er brudt op, og at skibstrafikken kan genoptages inden torsdag morgen
Også andre havne er påvirket af isen. Dog er der ingen andre steder hvor man har været nødsaget til at indstille skibstrafikken.
Havneassistent i Randers Havn Per Møller, fortæller at der også er is i Randers Havn, men at man har sat havnens bugserbåd til at bryde isen op. Man forventer ikke at det bliver et problem.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde