Isbåd gået gennem isen på Sjælsø

Nordsjællands Politi og brandvæsnet er kaldt til Sjælsø, hvor en beboer har set en isbåd ligge ved et hul i isen.

- Isbåden kommer jo ikke ud på søen af sig selv, så vi har tilkaldt brandvæsnet for at undersøge, om der er røget nogen i vandet. I hvert fald ser det bestemt ud til, at der er et brud på isen, siger pressetalsmand Henrik Suhr ved Nordsjællands Politi.

Politiet fik meldingen om den ensomme isbåd kort før kl. halv tolv.

/ritzau/

En såkaldt isbåd er fundet kæntret ved et hul i isen på Sjælsø. Brandvæsnet undersøger nu, om personer er endt i vandet.

Offentliggjort Sidst opdateret