Islam-kritiker Lars Hedegaard forsøgt dræbt
Københavns Politi er tirsdag middag rykket ud til en skudepisode på Pelargonievej på Frederiksberg. Den beskudte mand slap dog uden skrammer, da gerningsmandens pistol gik i baglås efter det første skud, oplyser politiet til Ritzau.
Det er angiveligt den islam-kritiske debattør og formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard, der blev forsøgt skudt foran sit hjem på Frederiksberg, erfarer tv2.dk.
- En mand skyder på forurettede, men han rammer ikke, og kuglen går hen over hovedet på ham. Da han skal skyde igen, klikker pistolen, og så flygter gerningsmanden fra stedet, siger politikommissær Lars-Christian Borg til Ritzau.
Meldingen om skud kom klokken 11.21, og politiet har afspærret et stort område omkring gerningsstedet og Zoologisk Have, hvor gerningsmanden kan opholde sig.
Op mod 30 politifolk undersøger gerningsstedet og leder efter gerningsmanden.
Der er tale om en mand omkring 30 år med et mørkt udseende. Han har tykt mørkt hår og bærer en "postbudlignende jakke".
Politiet vil ikke oplyse mere om den forurettede på nuværende tidspunkt.
- Han er rystet, men han er ikke ramt af skud. Mere kan jeg ikke sige, fortæller Lars-Christian Borg.
Flere kilder tæt på Lars Hedegaard fortæller til tv2.dk, at det lykkedes en yngre mand at komme tæt på Lars Hedegaard under påskud af, at han skulle aflevere en pakke.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet