Med forfatningen i hånden overvejer regeringen på Island at forbyde rockergrupper som Hells Angels at få fodfæste på øen.
Islands justitsminister, Ragna Árnadóttir, er overrasket over, at man i Danmark ikke mener, at man kan forbyde banderne. Til hjemmesiden icelandicreview siger hun, at de islandske myndigheder er meget bekymrede for, om man nu bliver indlemmet i rockergruppernes verdensomspændende organisation.
- Derfor undersøger vi mulighederne for at forhindre det. Vi vil gerne se, hvad der kan gøres, for vi kan ikke bare sidde og se på uden at gøre noget, siger Árnadóttir.
En rapport fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet konkluderede herhjemme for få dage siden, at det næppe ville være muligt at bevise, at rockergrupperne var bevidst kriminelle organisationer, der kan forbydes med basis i grundloven.
På resterne af den islandske motorcykelklub Fáfnir blev der sidste år stiftet et såkaldt prospect chapter for Hells Angels på øen. Det er første skridt før Island kan få en fuldt autoriseret gren af HA.
Et norsk medlem af Hells Angels har i øvrigt anlagt sag mod den islandske stat, fordi han i lufthavnen i Keflavik blev nægtet indrejse og sendt retur til Norge.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde