Israels ambassade er rystet over eksplosioner onsdag morgen
Politiet er til stede i stort antal onsdag morgen, efter at der har været to eksplosioner nær Israels ambassade i Hellerup. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Israels ambassade skriver på Facebook, at den har fuld tillid til dansk politis håndtering af eksplosioner.
Den israelske ambassade i Danmark skriver på Facebook, at ambassadens folk er påvirkede efter eksplosionerne nær ambassaden onsdag morgen.
- Vi er chokerede over eksplosionerne nær ambassaden tidligere i dag.
- Vi har fuld tillid til det danske politi i deres håndtering af sagen og den videre efterforskning, lyder det.
Tidligt onsdag morgen lød det fra Københavns Politi på X, at det undersøger to eksplosioner nær den israelske ambassade i Hellerup nord for København.
Ingen er kommet til skade, og politiet er stadig i den indledende efterforskning af sagen.
Derfor er der meget, politiet ikke kan sige endnu. Blandt andet fortæller politiet ikke, præcis hvor eksplosionerne fandt sted, og om der er blevet anvendt sprængstof.
Hvor voldsomme eksplosionerne var, og om de har medført materiel skade, kan politiet heller ikke oplyse.
Det vides heller ikke, om ambassaden har været mål for eksplosionerne.
Den jødiske privatskole Carolineskolen, der ligger på Østerbro i København, holder onsdag lukket.
Det oplyser Michael Rachlin, der er kommunikationsansvarlig hos Det Jødiske Samfund, til TV 2.
- Det sker på grund af den geografiske nærhed. Det havde nok været noget andet, hvis skolen lå i Valby eller på Amager, siger han til TV 2.
Skolen vil også holde lukket torsdag og fredag, men det skyldes jødiske helligdage.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker